Netværkskonferencen Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent er den tredje i række under regionsprojektet eSkoler Midt. Med denne tredje ønsker vi at sætte fokus på begrebet digital dannelse, og arbejde hen mod en fælles forståelse af begrebet.
Digital dannelse vil således også være refleksionsrammen for de kommende netværkskonferencer.
Tid og sted: Torsdag den 3. september 2015 kl. 9-15.30, Tørring Gymnasium
Tilmelding: Konferencen er gratis efter først-til-mølle princippet. Tilmeld dig her
Download programmet ved at klikke på billedet
Program
9.00-9.20 Velkomst
9.20-9.40 Følgeforskning v. Bent Andresen
9.40-10.40 Digital dannelse og eleven som producent v. Jeppe Bundsgaard, DPU
Jeppe Bundsgaard fokuserer på, hvordan digital dannelse i dag blandt andet omfatter kompetencer til produktion af multimodale tekster. Han giver bud på, hvilke typer tekster eleverne skal kunne producere, og på hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så de udvikler disse kompetencer.
10.40-11.00 Pause
11.00-12.00 Findes den ’digitale dannelse’? v. Nina Bonderup Dohn, Syddansk Universitet Findes der noget som ’digital dannelse’ som er noget andet eller mere end digitale kompetencer? Hvis der gør, kan vi så didaktisk designe elevers læring af det? Hvilken rolle kan elev- og lærerproducerede e-materialer have i den sammenhæng? I sit oplæg diskuterer Nina disse spørgsmål og peger på, hvad svarene på dem stiller af krav til lærere og elever i forbindelse med produktion af elæringsmaterialer. Se hendes debatindlæg her
Frokost
13-14.40 Workshops: Se hvilke workshops du kan vælge mellem herunder:
14.40-15.30 Paneldebat
Workshops fra 13-14.40
Du kan tilmelde dig følgende workshops/oplæg. Alle workshops kører som udgangspunkt to gange, så tilmeld dig de to workshops du foretrækker. Workshops er organiseret under to søjler Eleven som producent og Produktion af læringsmaterialer
1. Eleven som producent
It og nye eksamensformer:V. Rune Odgaard Eyermann, Tørring Gymnasium
Elever som medskabere af (it-medieret) materiale – der indgår i eksamen. I eksempelvis samfundsfag og religion kan der indsamles og bruges it-materiale fx om politisk orientering eller om religiøse forestillinger blandt unge. Dataindsamlingen sker vha. en række konkrete it-programmer samt iPads/ smartphones. Til eksamen indgår elevernes egne undersøgelser og videointerviews til at udgøre forståelsesrammen og konteksten. Samtidig kan elevernes undersøgelser udgøre et fokuspunkt i eksaminationen for at snakke om fagets metoder. Dette eksemplificeres gennem materiale eleverne har indsamlet på folkemødet på Bornholm og i en indvandrerghetto i Vejle. I biologi arbejdes der bl.a. med udvikling af alternative skriftlige produkter som fx videorapporter der naturligt kan indlejres i elevernes i-bøger. Derved bliver eleverne medskabere af et udvidet undervisningsmateriale. Derudover arbejdes der med brugen af selvrettende it-applikationer i undervisningen der stiller skarpt på fx at træne specifikke kvantitative kompetencer i faget.
Digital dannelse gennem multimodal produktion: Derfor og sådan!
v. Jeppe Bundsgaard, DPU
I denne workshop udvikles didaktiske designs der involverer elevernes produktion af multimodale tekster. Målet er, at deltagerne efter workshoppen har skitseret et didaktisk design som de kan anvende i deres undervisning efterfølgende. Der vil være korte oplæg om delfaser i multimodal produktion og om integration af faglige begreber og metoder. Deltagerne skal anvende computer eller tablet.
Elevdesign af spil
v. Astrid Olldag, HTX Skjern:
På Gymnasiet HTX Skjern undersøger de, om det er muligt at benytte spildesign som et nyt læremiddel i undervisningen, så eleverne opnår en større faglig viden og bliver mere motiverede. Fokus har været på Gamemaker, Director og Scratch.En af konklusioner er at eleverne finder det stærkt motiverende, at det ikke kun er læreren, der giver feedback.: At andre elevers mening spiller en afgørende rolle som motivationsfaktor
2. Produktion af læringsmaterialer
Video som læringsmedie: v. Steen Grønbæk, Mercantec
Elevaktivering og differentiering gennem anvendelse af audiovisuelle muligheder styrker elevernes motivation og læringsmuligheder. Det viser erfaringerne fra Mercantecs projekter ”Læringsvideoer og audiovisuel dokumentation” og ”Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom)”. I projekterne er der gennemført forløb, hvor det bærende element har været video- og lydprodukter. Konkret viser erfaringerne, at eleverne synes, det er mere motiverende at arbejde med audiovisuel dokumentation, da det fjerner eller reducerer skriftligheden. I forhold til læring via læringsvideoer, skaber det en anden rytme i læringsrummet. Eleverne kan fx arbejde i deres eget individuelle tempo, og de har mindre brug for hjælp fra læreren
Tablets til differentiering, v. Jesper Overgaard, Holstebro Merkantil
Holstebro Merkantil vil fortælle om de erfaringer, som eleverne og lærerne har opnået gennem de sidste to år ved at arbejde med tablets til differentiering. De viser eksempler på opgaver, som er blevet stillet til eleverne. Hvordan lærerne har arbejdet med deres e-didaktiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af de stillede opgaver. Hvordan lærerne har arbejdet med evaluering af hvert enkelt projekt, samt resultaterne af de indsamlede evalueringer. Desuden vil de dele erfaringer med interne kurser i div. programmer.