På Mercantec skal findes nye pædagogiske veje til at nå de audiovisuelle elever, som bedst lærer og modtager informationer gennem video og lyd.
Hvorfor
Projektet ”Læringsvideoer og audiovisuel elevdokumentation” vil udarbejde læringsvideoer, der skal kunne anvendes både i den konkrete læringssituation og i forbindelse med repetitionen. Videoerne lægges ud på Mercantecs åbne platform http://www.mercantube.dk, så alle elever har adgang til dem, og der anvendes via QR-koder på trykte medier samt på folieplancher ved maskinerne.
Hvordan
I projektet udvikles, afprøves og eksperimenteres med en række læringsvideoer inden for forskellige fagområder, som:
• understøtter elevernes forskellige læringsstile og læringsforudsætninger, for dermed at øge læringen og motivationen hos den enkelte elev
• giver eleverne en differentieret og fleksibel adgang til læring
• eleverne kan anvende i egen læringsproces og i forhold til konkrete læringsbehov. Der er her fokus på læringen hos eleven frem for den lærerformidlede undervisning.
• frigør undervisningen fra det fysiske ”PC-lokale” for derved at give endnu mere fleksibilitet i forhold til konkrete læringsbehov , fx QR-koder på folieplancher ved maskinerne og på mobile enheder
• kan give underviseren mere tid til den elevgruppe, der har specielle behov
• styrker undervisernes kompetencer inden for både design, optagelse, redigering af læringsvideoer og didaktisk at kunne planlægge og gennemføre undervisning, hvor eleverne anvender læringsvideoer
Der skal endvidere gennem anvendelse af audiovisuelle dokumentationsformer:
• transformeres dele af dokumentationen til ikke-skriftlige produkter
• eksperimenteres med forskellige audiovisuelle værktøjer, og udarbejdelse af erfaringskatalog
Forventede resultater
• I dag fremstiller 12 % af underviserne på skoleplan læringsvideoer. Dette tal ønskes hævet til over 30 % gennem de næste 3 år i deltagende afdelinger
• I dag tilrettelægger og gennemfører 15 % af underviserne (på skoleplan) undervisning, hvor eleverne dokumenterer processer gennem audiovisuelle medier som dokumentationsmedie. Dette tal ønskes hævet til over 35 % over de næste 3 år i deltagende afdelinger
Hvem
Mercantec