Vodcast i læringsrummet

UC Holstebro HHX oplever, at elever kommer til handelsgymnasiet med meget forskellige færdigheder, evner og motivation, hvilket slår igennem i fagene generelt. Dette er en udfordring, som sandsynligvis kan løses gennem bedre brug af it.

Hvorfor
I projektet ”Vodcast i læringsrummet” vil man arbejde målrettet med it-produktionsværkstøjer , og i særlig grad Vod- og Pencastens muligheder i undervisningen på HHX.Ved at integrere it og mere konkret casts i læringsrummet bliver undervisningen “vendt på hovedet” forstået på den måde, at lektien ofte vil være at se (og forstå indholdet af) en Vod- eller Pencast. Lærerens tid i undervisningslokalet kan dermed i højere grad gå til at hjælpe eleverne med forståelsesproblemer samt anvendelse af teorien i konkrete opgaver. Eleverne bliver herved mere aktive i undervisningslokalet.

Hvordan
I forberedelsen udvælges programmer og hardware, og der udarbejdes forløbsbeskrivelser.
Gennemførelse af forløb: Brug af cast i undervisningen, undervisningsdifferentiering, didaktisering af it-værktøjer og øget flerfaglighed.

Resultater
Underviserne forventes i løbet af et skoleår at producere minimum 20 Vod- eller Pencasts.
Castene skal desuden uploades til skolens Vodcastbibliotek.
Projektet forventes desuden at styrke flerfagligheden. Underviserne får bedre mulighed for at foretage koblinger mellem fagene.

Hvem
UC Holstebro HHX

Skriv en kommentar